Som overskriften siger, er der situationer, hvor det er lovligt at ændre melding. ( og det har ikke noget at gøre med om den har rørt bordet - den er meldt hvis den er vist ) Begrebet hedder "uagtsomt afgivet melding". Som eksempel : Du vil melde 1 spar - tager 1 spar i meldekassen og lægger den på bordet. Kortet med 1 ut har klæbet sig fast til 1 spar og ligger nu øverst, som om det var det du meldte. Når du opdager det, retter du det med det samme uden yderligere problemer. Måske opdager du det først efter 20 sekunder, og i mellemtiden har spilleren til venstre for dig meldt. Så længe din makker ikke har meldt, kan du faktisk stadig nå lovligt at ændre din melding til det du ville.Spilleren til venstre får naturligvis også lov til at ændre sin melding.
Det er ulovligt at ændre en melding, fordi du ombestemte dig - forsøger du på det, kan spilleren til venstre lovliggøre din ændring ved at melde, eller bede dig rette tilbage til din første melding.
Du har ved en ulovlig ændring af melding givet din makker flere oplysninger end er rimeligt. Derfor skal han prøve at se bort fra den ekstra oplysning. Ved hans valg af meldinger, må der ikke kunne opstå mistanke om, at han har brugt den ubeføjede oplysning.
En turneringsleder vil altid i disse tilfælde dømme således, at den fejlende side ikke får en fordel eller "et godt spil"
jacob
.
Bestyrelsesmøde torsdag den 9. november 2023 kl. 12.00 hos JL
Mødt: Lars Bjørn-Henriksen LBH, Solveig Walstrøm SW, Birgitte Rolskov BR, Jacob Lenz JL, Susanne Boll SB og Harald Sørensen HS
Ikke mødt: ingen
BR orienterede om kortblandemaskinen. Vi er ikke i mål med indsamlingen, men vi arbejder fortsat på det.
Juleafslutningen holdes torsdag den 7. december kl. 18.00 i Medborgerhuset.
Vi stræber efter flæskesteg og risalamande, men det skal altså lige aftales med køkkenet først.
Derefter bliver der præmieuddeling og diverse underholdende indslag hvor man også kan vinde noget. Og så skal der spilles bridge.
Tilmelding udbedes.
Bridge torsdag den 14. december? - Vi spørger om der er stemning for det.
Sæsonafslutning torsdag den 25. april 2024